At miste er en hel naturlig del af livet, og nok desværre noget ingen undgår at opleve. Selvfølgelig er det forståeligt at man føler sig ked af det og magtesløs, hvis man lige har mistet en man holder af. Så er det lige meget om man er mand eller kvinde, maskulin eller feminin. Sorg er det naturlige respons, og en følelse der bør bæres uden skam.
Alt det praktiske og mondæne kan være svært at komme igennem, når man samtidig forsøger at bearbejde tabet. Efter dødsfaldet skal man nu til at tage stilling til videregivelse af informationen, begravelsen og senere dødsboet.
Husk at hente hjælp hvor du kan
Dem omkring dig har helt sikkert forståelse for at du har det svært, og ikke har overskuddet til at sidde og sætte dig ind i alle mulige valgmuligheder, helt alene. Hvis det er et familiemedlem der er gået bort, vil du jo også have søskende, forældre, kusiner og andet familie, der har mistet på lige fod med dig. De forstår helt sikkert det følelsestumult der roder rundt inde i dig, og i en situation som denne er det ekstra vigtigt at løfte i fællesskab.
Udover den hjælp du kan finde i dit nærmeste civilsamfund, findes der virksomheder derude, der er klar til at hjælpe dig med det lidt tungere. Det kunne fx være til hjælp af rydning eller opkøb af dødsboet. Når dødsboet ryddes, er der selvfølgelig den største respekt overfor den afdødes ejendele, og jeres ønsker om hvad der skal gemmes eller sendes videre, sidder i højsædet. De ved hvilken branche de er i, og at du ofte møder mennesker, der står i en ekstra sårbar tid.
Tag det et skridt ad gangen
Både at bearbejde sorgen, oveni al’ planlægningen, kan virke uoverskueligt og overvældende. Det kan derfor være en rigtig god ide at tage det hele et lille skridt ad gangen. Starte med at kontakte andre familiemedlemmer, så du kan få den ekstra hjælp og støtte du har brug for. Vent med at tænk på begravelse og alle de andre store ting, til efter du har fået dem samlet omkring dig, du har behov for.
Når de store planlægninger alligevel indhenter dig, er der heldigvis en masse gode guides du kan finde på nettet, hvis du er i tvivl om hvordan det nu lige er det hele foregår. Det kan være at du gerne vil vide hvordan opdeling af arv normalt foregår. Det kan du fx finde her.
Vær ærlig – som en rigtig mand
Følsom, sårbar, skrøbelig. Alle ord man oftest høre i forbindelse med beskrivelser af kvinder. Men i virkeligheden gør det dig mere til en mand, hvis du tør være åben og ærlig med hvordan du har det. Tør sige til din familie at du er rigtig ked af tabet og har brug for hjælp. Det har alle engang imellem.
Midt i en så voldsom og naturlig situation som at miste en man holder, er det vigtigt at man sætter de maskuline stereotyper til side, og giver sig selv lov til at sørge. Det kan man som sagt gøre ved at åbne sig op overfor sin familie, og indrømme at man ikke har det så godt lige for tiden, men det er også vigtigt at man er ærlig overfor fx sine kollegaer og sin arbejdsgiver. Gøre dem opmærksom på hvorfor man ikke lige kan arbejde i den periode, eller hvorfor ens arbejdskraft måske er lidt svækket, da andre følelser tager ens opmærksomhed. Folk er ofte meget mere forstående end man lige tror. Som tidligere nævnt, har alle jo mistet – eller mister i hvert fald på et tidspunkt.
Tag imod hånden når den bliver rakt til dig, og giv dig selv tid til at heale. Ellers vil du ende med et ikke særlig nydeligt ar.
Seneste kommentarer