Kontoret kan betyde meget forskelligt for mange forskellige individer: For nogle er det et sted for fordybelse over fysiske dokumenter, mens andre sidder med et utal af skærme og arbejder. Uanset hvad du bruger din kontortid til, er der én ting, der er central: Din stol.

Mand kigger ud af vindue

Kontorstolen som centrum

Hvad end du bruger en brugt kontorstol eller en ny net kontorstol fra Dankontorstole, så er det den, du bruger din tid på, mens du arbejder. Andet interiør som skrivebord, reoler, computere og skærme er selvfølgelig også vigtigt, men det er med en dårlig kontorstol, at du får varige mén.

Kontorstolen bliver ofte taget for givet, men den forkerte stol kan give dig alt fra irriterende myoser til reelle skader. Mennesker er ikke skabt til at sidde ned for længe af gangen, og når det kommer til kroppen har vi kun den ene.

Hvis din kontorstol ikke giver dig den lænde- og rygstøtte, du har brug for, er det måske på tide at skifte den ud.

Mand skriver i sækkestol

Hvad har DU brug for?

En kontorstol er en kontorstol, ikke sandt? Nej, så let er det desværre ikke. Der er mange forskellige typer stole at vælge imellem, og det kan virke en smule uoverskueligt – men det gør bare sandsynligheden for, at du kan finde lige netop din ideelle stol så meget større.

Hvad du har brug for, afhænger af flere forskellige ting: Er stolen til hjemmekontor eller erhverv? Har du tidligere haft rygskader? Har du brug for en kontorstol med hjul? Eller er en kontorstol uden hjul bedst? Det kan også være, du i sidste ende ikke har noget at sige i beslutningen om, hvilke stole skal købes, men kun kan komme med forslag eller formaninger.

Hvis man er på budget, kan en brugt kontorstol sagtens fungere lige så godt som en ny. Hvis man ikke er kræsen med kontorstolens design, er der masser af billige tilbud, man kan benytte. Efterspørgslen er så høj, at det er en smal sag at finde den stol, der er bedst til lige netop dig.

Kontorstolen er kontorets trone, og du er kongen derpå. Du skal kunne sidde behageligt, når du er på arbejde – så en ordentlig stol er værd at investere i.