Møblet, vi alle elsker – lænestolen. Fristedet til pauserne i hverdagen; stedet for livets beslutninger og favoritmøblet til hyggestunden. Hos Moebelhuset2.dk er udvalget i designer lænestole imponerende, og du finder helt sikkert også den, der passer lige ind i din stue eller arbejdsværelse. Vælg en lænestol i god kvalitet og tidløs design, så du ikke skal udskifte hver gang indretningen ændres. En klassisk lænestol i læder er uvurderlig for mange, når der skal slappes af med læsning eller en god film, og du finder altid gode tilbud på lænestole hos Moebelhuset2.dk.

Wegner lænestol

En af de helt store møbeldesignere, der virkelig forstod konceptet lænestol er Wegner. Hans forskellige modeller spænder lige fra den futuristiske strengebaserede stol til de mere opretstående modeller, som mange efterhånden bruger omkring spisebordet. Wegner byder på lænestole til enhver situation. De store ’flydere’ er trods størrelsen lette med strengedesign eller luftig tremmeryg, mens de små behagelige er mere kompakte og enkle i designet. Til møder eller omkring spisebordet vælger mange en Wegner lænestol i den mere oprette position med armlæn og lige ryg. Tanke for komfort gør stole fra Wegner til dem, alle ønsker at sidde i.

Placeringen af din Wegnerstol er 100% op til dig, og hvad du har brug for i din indretning. Hos Moebelhuset2.dk’s store Wegner udvalg af lænestole, kan du finde netop den størrelse, der passer ind i din bolig, og præcis den type, der vil fuldende din indretningsplan. Måske er planen med din lænestol, at hyggehjørnet skal udsmykkes med en dekorativ designklassiker, der forener æstetik og funktionalitet. Måske skal du bruge flere, små lænestole til at skabe et hyggehjørne til dialog eller møde. Eller måske har du blot forelsket dig i én af de ikoner, som Wegner har designet i sine mange år som møbeltegner.

Et designmøbel er skabt til at holde hele livet ud og ofte gennem flere generationer – det betyder, at den designerstol, du vælger fra Wegner skal opfylde alle de krav du har og måtte få til komfort i fremtiden. Som ung betyder siddehøjde, højden af ryglæn og armlæn måske ikke det store, men med alderen får man visse præferencer omkring flere faktorer i en lænestol. Wegner designede alle typer lænestole med alle typer siddehøjde, ryglæn, armlæn og så videre – så uanset hvilken type Wegner lænestol, du er på udkig efter, så har Moebelhuset2.dk den i det store udvalg.

Lænestole tilbud

Desværre varierer prisen på et godt designmøbel sjældent ret meget – udbud og efterspørgsel bestemmer de eftertragtede produkters pris, og dette gælder også lænestole.

Placér lænestolen i stuen, i arbejdsværelset eller der, hvor du har brug for at læne dig tilbage og slappe af et øjeblik. En gyngestol ved den nyfødtes seng gør nattens ammetider mere behagelige, ligesom en god bog eller en varm kop kaffe gør sig bedst i en behagelig position. Gør bedstemors sidste tid på plejehjemmet mere udholdelig med en komfortabel afslapningsstol med høj ryg og gode armlæn. Brug lænestole der, hvor du eller din familie ynder at slappe af, og vælg den helt rigtige hos Moebelhuset2.dk – et udvalg med kun den bedste kvalitet og de største designere.

Lænestol læder

Ingen stol har længere levetid end en lænestol i læder. Det uforgængelige materiale, der er både smukt og rengøringsvenligt, bliver kun kønnere med alderen. Blank, sort læder i retro teaklænestole fra store designikoner vil altid ose af kvalitet og tidløst design, mens de lækre brune naturbetræk i læder på lyst træ eller metalstel skaber en indbydende og uformel stemning omkring et smukt møbel. Et stort antal af Moebelhuset2.dk’s udvalg i stole til afslapning og behagelige stunder er lavet med læder. Vælg en lædertype, der passer til det, du søger: Den blanke, der står stramt og glansfuldt til enhver tid. Den matte, der udstråler naturlighed og varme. Eller den ru, der modvirker gliden og føles som tekstil. Sørg for at pleje din lædermøbler som alt andet læder – med omsorg og de rette produkter.

En lænestol i stof er naturligvis også ofte øverst på ønskesedlen, men der har altid været en forkærlighed for dyreskind på danske designmøbler. Holdbarheden alene er argument nok for at vælge en lænestol i læder, men der kan være mange andre årsager til, at så mange kunder vælger netop det materiale. Læder falmer ikke så hurtigt som tekstil, og med nordiske, lyse hjem er møbler i Danmark ofte udsat for stærk UV-belysning i dagtimerne. Vi danskere holder af lys og placerer derfor ofte lænestolen i det lune hjørne ved det store vindue. Et andet vægtigt argument er ofte praktikken ved læder. Modsat stofmøbler kan du med lædermøbler blot køre en fugtig klud over sædet eller ryggen, hvis børn eller uheldige har spildt noget i lænestolen. Hos Moebelhuset2.dk sælger vi udelukkende kvalitetsmøbler i godt og holdbart design – så lænestolen skulle gerne holde til både de unge år med små børn og til alderdommen med gangbesvær. Vælg en stol med både komfort og design, så du kan sidde godt i alle livets faser.

Designer lænestole

Som med alt i livet får du, hvad du betaler for. Designer lænestole er ingen undtagelse. Godt design er mere end blot en smuk lænestol, det er kvalitet, holdbarhed og gennemtænkte detaljer. De store møbeldesignere som Finn Juhl, Wegner, Børge Mogensen og Arne Jacobsen er naturligvis alle at finde i udvalget af designer lænestole hos Moebelhuset2.dk, og er du på udkig efter en ny lænestol eller gyngestol, så fører de store møbeldesignere fortsat i stafetten om danske designmøbler. En gyngestol er et velvalgt alternativ til den klassiske lænestol med store øreklapper på fire ben eller den moderne drejestol med abstrakt udformet ryglæn. Den hyggelige gyngen frem og tilbage skaber ro og eftertænksomhed i en travl hverdag og kan bruges af både småbørnsfamilien, når baby skal ammes, eller i seniorboligen, hvor benene har godt af at rokke stolen lidt frem og tilbage.

Du skal vælge en designlænestol, hvis du gerne vil gøre et godt køb, der varer en livstid. Du skal vælge et designikon inden for lænestole, hvis du kigger efter detaljen og ønsker både komfort og skønhed. Du skal IKKE vælge en lænestol fra én af de store danske designere, hvis du foretrækker at købe nye møbler med jævne mellemrum – for en stol fra Wegner, Juhl eller Jabcobsen holder langt længere end til næste møbelkollektion fra moderne designere. De store navne har fået deres navn mejslet ind i dansk designhistorie, fordi de formåede at skabe tidløs design, der appellerer til alle aldre, og fordi de forstod, at kvalitet ligger i detaljen.