Jagt har eksisteret siden livet på jorden begyndte. Alle levende organismer er på jagt efter næring for at kunne leve til næste dag, og for at føre deres slægt videre, og mennesket er her ingen undtagelse. Mennesket har dyrket mange former for jagt igennem de tusinde af år de har været på jorden, og tankerne bliver nok ledt hen på idéen om 10 hulemænd, der står kampklar med spyd i hånden over for en mammut eller sabeltiger. Dengang handlede jagt primært om overlevelse, som tidligere nævnt, hvilket nok ikke kan påstås i dag. At gå på jagt i dag handler om at få store naturoplevelser og om at pleje naturen, i alles interesse.
Medierne og diverse dyreorganisationer bruger megen tid på at påstå at jagt er synd for dyrene, og der ingen grund er til at gå på jagt mere, hvilket ikke kunne være mere forkert. Der er utallige grunde til at dyrke de forskellige jagtformer, hvilket bliver udpenslet i denne tekst.
Bestandpleje
En af de bedste ”forsvar” for at gå på jagt er at det rent faktisk er godt for naturen, i mange henseender. Eksempelvis er rådyrbestanden de sidste 50 år steget så eksplosivt, at selvom der bliver skudt over 100.000 stykker råvildt om året, så er bestanden stadig konstant. Det betyder altså, at hvis ikke rådyrene blev skudt, ville bestanden stige så voldsomt, at det hurtigt ville blive et problem for økosystemet som helhed, og vi ville se mange flere påkørsler af dyrene til fare for både mennesker og selvfølgelig dyrene selv. Årsagen til den store stigning i rådyrbestanden har været en sygdom kaldet ”skab” hos rævene, som normalt jager rådyrenes afkom, rålammene. Deres fjender er altså faldet i antal, og derfor er det nødvendigt at jage rådyrene for at holde bestanden nede.
Udover at jægere sikrer et godt økosystem for alle brugerne såvel som dyrene, bidrager jægerne også med at pleje både naturen og vildt på bedst mulig vis. Dette gør de – selvfølgelig – fordi de selv får stort udbytte af at benytte sig af tiltag der fremmer forholdene for dyrene i deres skovareal. Bedre forhold for dyrene er lig med større udbytte af jagten, samtidig med en øget ejendomsværdi.
Natur- og vildtpleje
I tråd med sidste afsnit, så er en af de bedste egenskaber ved jægerne deres evne og lyst til at pleje naturen, så diversiteten i området bliver høj og sund, så det er muligt at drive jagt på ens revir. Naturpleje kan gøres på mange måder, men de typiske er at holde bestemte plante- og træarter nede, så de ”rigtige” arter kan blomstre frit. Med rigtige arter menes der arter, som er til gavn for det vildt der er på reviret. Eksempelvis foretrækker fasaner at gemme sig i lavt krat, imens rådyrene har brug for en blanding af krat og skovareal. Derfor er det essentielt at disse plantearter dominerer billedet, alt efter hvilket bytte man forsøger at hjælpe.
Endvidere er det muligt at lave vildtstriber ved landbrugsområder, hvor dyrene kan opholde sig i fred og ro – gerne med beplantning de kan bruge som føde. Andre former for vildtpleje er at fodre vildtet, men det er vigtigt at være opmærksom på de etiske regler omkring dette, før man giver sig i kast med sådan et projekt.
Årsagerne til at jægerne jager
Nu har du læst meget om hvordan jægerne bidrager i forhold til naturen, men det er bare et biprodukt af jagten. Langt de fleste jægere begyndte at gå på jagt med det formål at få nogle store naturoplevelser – ikke bare for at få lov til at skyde med et gevær og dræbe et dyr. Man anskuer naturen fra en helt ny vinkel, når man står op en tidlig morgen for at sætte sig ud i skovbunden, se solopgangen og se om lykken tilsmiler dig, og giver en mulighed for at nedlægge et rådyr eller måske en fasankok. Hurtigt tager man sig selv i at bruge utallige timer i den danske natur, langt flere end man ellers ville have brugt, hvis man ikke var jæger.
Mange jægere er også tiltrukket af det sociale aspekt, da man på nogle jagttyper typisk mødes inden, spiser morgenmad, går på jagt, spiser middagsmad og går på jagt igen. Man møder ligesindede individer, der deler ens interesse for naturen, vildtet og jagten.