For 20 år siden opfandt den engelske journalist Mark Simpson begrebet metroseksualitet. Begrebet henviser til dem mand, der af alle ting går op i sit image og de signaler, han sender ud til andre. Metroseksualitet er derfor ikke en seksualitet og har ikke noget at gøre med at være hetero- eller homoseksuel. I stedet er metroseksualitet en betegnelse for en livstil eller kultur.

Men for nyligt har Mark Simpson fundet et nyt begreb, han mener passer bedre på den moderne metroseksuelle mand: Spornoseksuel. Dette betegner en mand, der i højere grad end sit eget image, går op i sin krops image. Men betyder det, at den metroseksuelle mand er død? Læs med herunder, hvor vi dykker længere ned i moderne metro- og spornoseksualitet for at finde frem til, hvem den moderne metroseksuelle mand er. Her i videoen kan du se en amerikansk mand om det at være metroseksuel.

 

 

Hvad betyder det at være en metroseksuel mand?

I takt med kvindernes frigørelse fra at absolut skulle være feminin, er det også blevet mere acceptabelt for mænd ikke nødvendigvis at være maskuline i alle aspekter af deres liv. Det vil sige, at mænd nu i højere grad end før, går op i deres udseende, deres image og dem selv. Det er en udvikling, der også i høj grad hænger sammen med den moderne individualisering af mennesket. Hvem er jeg? Hvordan præsenterer jeg mig selv over for andre?

 

Den metroseksuelle mand dyrker sig selv og sit image. Det sker blandt andet ved et stort fokus på et perfekt udseende, der er trimmet og præsentabelt. Men den metroseksuelle mand er også kendetegnet ved at bo og have job inde i byen, hvor der er flest muligheder for natklubber, jobs og træningscentrer. Et meget typisk eksempel på den metroseksuelle mand er den britiske fodboldspiller David Beckham og den amerikanske skuespiller og sanger Zac Efron.

 

moderne mand

 

Er den metroseksuelle mand død?

Det nye begreb spornoseksualitet betegner en ny form for metroseksuel livstil. Den betegner den mand, der af alle ting går op i sin egen krops udseende. Han går ikke op i et godt job eller dyre mærkevarer, men går meget op i at hans krop skal se stor, muskuløs og ”pumpet” ud. Og dyrker gerne sin krop på de sociale medier. Sporno er en sammentrækning af selfie og porno, fordi den spornoseksuelle mand elsker at dyrke sin krop og vise den frem til andre.

 

På DR kørte tidligere en serierække, der hed Hård Udenpå, der dykkede længere ned i testosteronfyldte mænd, der bruger mange timer om dagen i et træningscenter. Her er der mange, der fortæller, at de dyrker deres kroppe for at udstråle, at de har styr på deres liv. Det peger på en tendens i dag, hvor man mener, at en utrænet eller en tyk krop er et tegn på kontroltab. I dag er der utroligt meget fokus på kroppen i samfundet, og den nye spornoseksualitet kan ses i sammenhæng med dette.

 

 

Moderne metroseksualitet

Men selvom spornoseksualitet måske er den nye form for metroseksualitet, så er metroseksualiteten ikke død. Den har blot ikke noget navn længere. At metroseksualiteten overhovedet fik et navn tilbage i 1996 har kun noget at gøre med, at den var anderledes i forhold til den almene maskuline mand for 20 år siden. Nu har næsten alle moderne mænd et spor af metroseksualitet i sig, og begrebet giver ikke længere mening som en betegnelse for en mindre gruppe.

 

Kvinder har i årevis været opsatte af deres udseende, og nu har det spredt sig til mændene også. Det peger på et samfund, der er mere i ligestilling. Der var en gang, hvor mænd nærmest kunne se ud og opføre sig, som de havde lyst. Men den tid er ovre i takt med feminismens indtog i kulturen. Men det betyder også en øget usikkerhed omkring udseende hos mænd og drenge.

 

Kan kvinder være metroseksuelle?

Nej. Kvinder kan ikke være metroseksuelle, fordi metroseksualitet kun henvender sig til mænd. Der er ikke noget udbredt ord for kvinder, der opfører sig mere maskulint. Det skyldes, at det har været mere acceptabelt, at kvinder er begyndt at opføre sig maskulint, end at mænd opfører sig feminint. Derfor er den feminine mand også blevet lagt mere mærke til og udskældt.

 

Det kan man blandt andet se på forskellen mellem at være homoseksuel som kvinde og som mand. Historisk set har det været langt mere udskældt at være mandlig homoseksuel. Prøv bare at tænk over alle de skældsord for den mandlige homoseksuelle, der er. Heldigvis er denne tendens langsomt ved at ebbe ud. I dag er det mere acceptabel for mænd at være feminine, selv om der stadig er lang vej endnu for feminismen.

 

Sådan ser den moderne mand ud

I dag er den moderne mand både feminin og maskulin. Han tager sig af børn, måske har han taget barsel. Han holder et job, og han bruger god tid foran spejlet om morgenen for at se præsentabel ud. I dag er metroseksualitet ikke noget, der skiller sig ud, fordi i dag går stort set alle mænd op i deres udseende og deres image.

 

Den moderne mand har helt klart metroseksuelle træk. Men metroseksualitet er ikke længere et niche-begreb om en lille gruppe af mænd, der skiller sig ud. I dag er det, mener Mark Simpson, i stedet den spornoseksuelle mand, der skiller sig ud. Tiden vil vise, om denne tendens også vil sprede sig til alle mænd. Men med samtiden fokus på kropskærlighed kan det se ud som om, at tendensen kommer til at gå i en anden retning: mod mere accept og forhåbentlig mindre diskrimination.