Når man har sit eget hjem, vil man gerne indrette det på en flot og funktionel måde. Når mænd står for indretningen, ser man ofte lidt forskellige præferencer. Nogle foretrækker det æstetiske, mens andre foretrækker smarte features. Heldigvis er dette fuldstændig op til en selv. Bor man sammen med en kæreste eller partner, har denne dog også lidt at skulle have sagt. Og dette er naturligvis helt fair, da man trods alt deles om tingene.
Udnyt pladsen i soveværelset med skydelåger til skabene
Mange gifte mænd kan nok relatere til, at deres partner har lidt meget tøj. Og igennem årene fylder deres tøj mere og mere. Samtidig har man selv ganske lidt plads til sit eget tøj. Derfor kan det godt betale sig at finde en smart løsning til tøjopbevaring.
Mange vælger at investere i skabe med skydelåger. Disse er især gode til soveværelset, da man er fri for skabsdøre, der fylder og generelt er i vejen. Læs mere her. Ofte har man ikke meget plads tilovers på soveværelset. Med en stor seng, natborde og måske et tv, er pladsen begrænset hos de fleste. Netop derfor er skydelåger til skabene blevet mere og mere populære.
Når det kommer til opbevaring, gælder det ofte om at være effektiv. Samtidig ser mange gerne, at det ser godt ud. Og det kan skydelåger i den grad gøre. Går man efter et stilrent soveværelse, kan skydelåger klart anbefales. Har man været vant til et skab med spejl, er dette intet problem. Man kan nemlig få skydelåger med spejle udenpå. I det hele taget kan man lave flere forskellige kombinationer, hvilket gør det til en glimrende mulighed til soveværelset.
Flere mænd laver deres egen man cave
Mange mænd drømmer om en såkaldt man cave i kælderen. En hel kælder indrettet efter ens egen fantasi. Hvordan man vil gribe indretningen an, varierer meget. Nogle indretter det så gutterne kan se fodbold, drikke øl og spille pool. Andre indretter det på en måde, hvor de også selv kan bruge det, når de er alene. Eksempelvis med et skrivebord, en stationær computer og lignende.
Får man så lyst til at spille noget Counter-Strike, går man bare i kælderen. Så har man fred og ro. Ligeledes kan man bruge det som arbejdsrum, arbejder man fra computeren.
Når man er i et parforhold, kan man godt savne ”sit eget”. Har man været vant til at bo alene i lejlighed, kommer man til at savne det til tider. Netop derfor vælger flere mænd at få lavet deres egen man cave. Så kan de slappe af – både alene og sammen med gutterne. Uden at skulle tage hensyn til sin bedre halvdel.
Parforhold handler om kompromis
Når man bor sammen med sin bedre halvdel, er man vant til at gå på kompromis. Dette kan til tider være svært. Både for mænd og kvinder. Vil man som mand gerne kunne spille computer, skal man selvfølgelig have den stående et sted. Men måske vil partneren ikke have den stående fremme. Den fylder trods alt lidt – både kabinettet, ledninger, skærm m.m. Netop derfor er en man cave i mange tilfælde den perfekte løsning.
Med en man cave, står det hele nemlig gemt lidt væk. Hvad end man har bar, pool bord og et ordentligt tv, eller blot sin computer stående, er kælderen ofte det bedste sted for det. Det kræver selvfølgelig en ordentlig kælder. Derfor er det ikke alle, der kan udnytte kælderen lige godt, og lave en lækker man cave. Er dette ikke tilfældet, må man jo leve uden. Eller måske har man et ekstra rum tilovers, man kan udnytte. Det er med at være kreativ, vil man udleve sine mandlige fantasier.