123y

Hvad er en PTSD hund 

En PTSD hund er en specialtrænet hund som i stil med en epilepsihund eller blindehund fungerer som en servicehund. Hundens primære funktion er at yde tryghed og sikkerhed for PTSD-ofret. Hunde har dokumenteret beroliggende effekt på personer med PTSD. Hunden nedbringer stressen og angsten som PTSD-ofre lider under ved at være ude i det pulveriserende liv. Hunde har en fantastisk evne til at mærke når angsten er tiltagende. Når hunden kan mærke et angstanfald eller utilpashed sætter hunden forsigtigt hovedet på skødet og er der til at blive nusset klappet og for at nedbringe presset.

Hvordan får man en PTSD hund?

Det er kommunen som visiterer dig til en PTSD hund. Selve visiteringen foregår i deres hjælpemiddelafdeling. Der er stor forskel på hvor svært det er at få gennemført en visitering. Nogle kommunen er mere tilbøjelige til at godkende dem end andre. Fælles er dog at det skal godtgøres at det er sidste instans og der ikke findes andre samtale eller psykefarmaceutiske hjælpemidler som kan afhjælpe de problemer som en PTSD hund kan, såsom isoleringstendes eller utryghed ved fremmede mennesker.

PTSD-hund

Hvilke hunde egner sig som PTSD hunde?

Den vigtigste egenskab hos en PTSD hund er at den er rolig og kan fornemme når ejeren ikke har det godt. Dernæst skal den være nem at træne og have lysten til hele tiden at være i nærheden af ejeren. De fleste brugshunde egner sig til dette formål såsom Schæfer, Labrador og Golden Retriver. Men der er også andre hunderacer som er oplagte når det drejer sig om service hund. En hund som Dogue De Bordeaux er med dens blide sind og rolige bevægelsesmønster ekstrem velegnet som servicehund. Den eneste ulempe er selvfølgelig den mængde rengøring, som følger med.

 

Er en PTSD hund for alle?

PTSD hunden er kun for dem som har gavn af den. Alle med PTSD har forskellige symptomer og forskellige håndterings værktøjer. Således er der nogen som kun i begrænset omfang føler social isoleringstendes. For disse mennesker vil hunden ikke have den store påvirkning på deres dagligdag. Dernæst forudsætter hundens succes også at ejeren kan knytte bånd til den. Så er man ikke hundemenneske vil chancen for succes også blive nedbragt dramatisk.

Men er du i tvivl om en hund kunne hjælpe dig med dine symptomer så kontakt din sagsbehandler og forhør dig hvordan det foregår i din kommune og tag det skridt for skridt. For som med alt andet inden for PTSD så krævedes der en del tålmodighed. For fra overvejelse til godkendelse til hund kan der lidt gå 1-2 år. Men det er ventetiden værd hvis det kan give en tryghed og sikkerhed når man skal færdes ude.