
Der findes få ting mere frustrerende end at skulle rode rundt i bunker af værktøj bare for at finde en enkelt skruetrækker. Værksteder har en tendens til at udvikle deres eget kaos, hvor skruer ender i kaffekopper, bits i lommen og boremaskinen, hvor blev den egentlig af? Få netop her gode råd til, hvordan du opbevarer og organisere værkstedsudstyret.
Værkstedsvogne med mobilitet og struktur
Værkstedsvogne er populære løsning, særligt hvis du ofte bevæger dig rundt mellem forskellige arbejdsstationer i det daglige arbejde. En velindrettet værkstedsvogn giver et hurtigt overblik over redskaberne, men muliggør også, at man kan tage hele sin arbejdsstation med sig, uden at skulle bære på værktøjet enkeltvis eller løbe frem og tilbage. Værkstedsvogne online kan nemt bestilles og modellerne fås med forskelligt antal skuffer.
Typisk egner værkstedsvogne sig bedst til håndværktøj som skruetrækkere, topnøglesæt, tænger og bits, men mange modeller har også skuffer med plads til mindre elektriske maskiner eller specialværktøj, som du ønsker at beskytte mod støv og slag. De fleste vogne er udstyret med lås, hvilket giver ekstra sikkerhed, hvis værkstedet deles med andre, eller hvis vognen bruges på mobile arbejdspladser.
Vægophæng og værktøjsplader giver tilgængelighed og overblik
Hvis man ønsker at kunne gribe ud efter sit værktøj uden at åbne skuffer eller kasser, er vægophæng og værktøjsplader et effektivt valg. De giver mulighed for at organisere udstyret synligt og overskueligt, så man lynhurtigt kan identificere det, man har brug for, og lige så hurtigt lægge det på plads igen.
Denne form for opbevaring egner sig særligt godt til håndværktøj, der anvendes hyppigt, såsom hamre, målebånd, save og mindre el-værktøj, men også til ting som kabeltromler, handsker eller høreværn. Ulempen kan være, at man er begrænset af vægpladsen, og at meget tunge genstande ikke altid egner sig til at hænge frit. Plastkasser og opbevaringsbokse er derimod praktiske og økonomiske til udstyr, som ikke benyttes ofte.