Da den nye rygelov i 2007 trådte i kraft, var det en af de mest omfangsrige ændringer på den danske kultur for rygning nogensinde, og det gik da heller ikke helt stille for sig altid. Men hvad skulle man også næsten forvente, når kulturen for noget så indgroet i manges hverdag som rygning, pludselig blev ændret. For de fleste viste dig sig nok til gengæld, at det egentlig var en meget god ide, det med at man f.eks. ikke længere måtte ryge på restauranter, barer af en vis størrelse, arbejdspladser samt en række andre lokaliteter, hvor folk tidligere har haft mulighed for at ryge cigaretter, pibe eller cigar.
Rygeloven har uden tvivl bevirket, at nogen helt droppede cigaretterne og nikotin i det hele taget. For andre måtte man finde på alternativer. Det er sikkert ikke noget tilfælde, at nikotinposer begyndte at være mere udbredt herhjemme. For mange har snus været noget som man forbinder med svenskere, eller herhjemme noget meget gammeldags. Slet ikke med diskoteker og unge mennesker. Ikke desto mindre, viser undersøgelser at unge mennesker imellem 16 og 24 år er blevet særdeles glade for nikotinposer, og at mange dagligt bruger dem; endnu flere fredag og lørdag aften. Alt andet end lige, er det også lettere at putte en nikotinpose op imellem tandkødet og læben, frem for at skulle udenfor og ryge cigaretter, når man f.eks. er med vennerne på diskotek.
Det havde også betydninger for snus
Alt dette har været med til at gøre, at det nu ikke længere er traditionel snus, som de fleste forbinder med snus, men derimod nikotinposer. Og hvor snus tobak herhjemme er ulovligt, er nikotinposer helt lovligt, og kan således købes nede på den lokale tankstation, eller online, hvor man som regel kan vælge imellem et farverigt udvalg af varianter, alt efter smag og behag. Det er langt fra noget særtilfælde, at man kan vælge imellem snus med frugtsmag eller kaffesmag, og lignende, lidt ligesom man indtil for nyligt også kendte det fra E-juice til e-cigaretter. Mint smag er ikke så overraskende et populært valg, hos mange der foretrækker snus med smag, frem for en naturel variant. Hvor længe det bliver ved med at være sådan, er det ikke til at vide. Men ind til nu har man som kunde et temmelig bredt udvalg at vælge imellem når man køber snus, uanset om det foregår online eller nede hos købmanden. Udover smag, kan man i mange tilfælde også vælge imellem styrke, alt efter hvad man foretrækker.