Hvis du har et ønske om at arbejde med online marketing, er dine muligheder mange. Der findes nemlig en lang række discipliner inden for dette område, du kan arbejde.
Det anbefales, at du vælger et eller få discipliner, som du kan specialisere dig i. Det er nemlig betydeligt lettere at gøre karriere indenfor denne branche, hvis du er specialist på et bestemt område.
Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, så bør du læse med herunder, hvor du bliver præsenteret for tre gode forslag til, hvad du kan arbejde med.
1. Facebook-annoncering
Du kan blandt andet vælge at specialisere dig i Facebook-annoncering. Det er et område, der har været i stor vækst i løbet af de seneste år, da der er øget fokus på annoncering på det sociale medie.
Det betyder, at der er gode muligheder for at sikre sig et job, hvis man kan bryste sig af at være specialist i at annoncere på Facebook.
Har du derimod et ønske om at være selvstændig, er der også rig mulighed for dette. Der findes nemlig et utal af virksomheder, der gerne vil hyre en specialist til at stå for deres annoncering på freelancebasis.
2. Søgemaskineoptimering
At annoncere på Facebook er langt fra den eneste måde at arbejde med markedsføring på nettet. Man kan nemlig også arbejde med SEO, hvilket er en forkortelse for søgemaskineoptimering.
Her skal man arbejde med at forbedre kundernes placering i søgeresultaterne. Derudover skal man hjælpe kunden med at udvælge relevante søgeord, der kan skabe trafik og salg.
Det er et meget bredt fagområde, hvor du vil komme til at stifte bekendtskab med en lang række termer såsom linkbuilding, server side tracking, Schema og meget andet. Derfor er det bestemt ikke noget for alle at arbejde med dette.
3. Google AdWords
Det er ikke alle resultater, der dukker op på en søgning, der er organiske resultater. En række af resultaterne, bliver der nemlig betalt for, hvilket faktisk er en hel marketingdisciplin i sig selv.
Det betyder, at du også har mulighed for at arbejde med Google AdWords. Du kan enten blive ansat i et bureau, hos en webshop eller vælge at være freelancer.
Når du arbejder med Google AdWords, handler det naturligvis om at hjælpe dine kunder med at få mest muligt ud af deres marketingbudget, ved at finde søgeord og -fraser, der kan skabe salg – og helt gerne til en lav pris pr. salg.