På arbejdspladsen sidder vi i gennemsnittet ned i 7-8 timer – det er meget tid, vi bruger vores krop på en måde, den ikke er beregnet til. Slemt bliver det især, hvis vores stol eller holdning ikke er korrekt.
En god siddestilling på arbejdet er ikke bare en god idé, det kan også forhindre skader og smerter i længden. Med en ergonomisk kontorstol kan du få ekstra støtte i rygsøjlen, lænden og bækken, og den kan selvfølgelig justeres, så du får den bedst mulige stilling i forhold til dit arbejdsbord.
Hvad gør en ergonomisk kontorstol bedre end en almindelig?
Almindelige kontorstole er oftest bare bløde stole med hjul. En ergonomisk kontorstol giver dig den støtte, din krop har brug for, samt en mærkbar komfort, der gør din tid på arbejdet lettere. Du får en korrekt siddestilling, der i det lange løb vil kunne mærkes på dit helbred.
Hvad end du er på arbejdsplads eller hjemmekontor er det det værd at investere i en ergonomisk kontorstol. Den kan hjælpe dig med at passe på din krop, og sådanne kontorstole er ofte af høj kvalitet og skabt til at klare lidt af hvert.
Der er desuden et væld af forskellige designs og til- og fravalg, så man kan specialsammensætte sin helt egen stol. Ofte kan man for eksempel selv vælge, om man vil have armlæn og nakkestøtte.
Kan man ”nøjes” med en ergonomisk kontorstol?
I bund og grund er mennesker ikke skabt til at sidde ned i lang tid ad gangen – vi skal op og bevæge os. Det bedste, du kan gøre for dit helbred og din krop, er at stå op, mens du arbejder.
Det er dog ikke altid noget, man bare gør. Hæve-sænke skriveborde kan være dyre, og det er ikke sikkert, ens arbejdsplads vil støtte sådanne udgifter. Privat kan det være, man ikke ser behovet, og det næstbedste er derfor en ergonomisk kontorstol.
Hvis man sidder for meget ned, kan man få ondt i ryggen, skuldrene og lænden. Det kan give udgifter hos fysioterapeut, og en ergonomisk kontorstol er derfor værd at investere i.
Med en ergonomisk kontorstol får du støtte, mens du arbejder. Du kan hjælpe dig selv ved at holde små pauser, hvor du rejser dig op og strækker kroppen eller går lidt rundt. Når du så sætter dig ned igen, vil din kontorstol give dig støtte, så du kan holde ud resten af arbejdsdagen.