Du går måske og tror at det er kliché og gammeldags at sende blomster. Eller at blomster kun er noget man giver når man forsøger at score en pige, eller endnu være, du hører til typen der køber en buket så snart du har lavet noget dumt, og håber at det vil formilde omstændighederne og at det så alligevel kan blive en særlig onsdag aften. Men så er du helt galt på den, rigtige mænd sender nemlig blomster og af de rigtige grunde.  

kvinde modtager blomster

Hvad gør blomster

Rent videnskabeligt er det faktisk bevist at blomster gør noget godt for os, både mænd og kvinder. Synet af blomster alene udløser anti-stress signaler i kroppen som bliver sendt direkte til hjernen, og dermed reducerer de f.eks. angst og spændinger.  

Det er også bevist at synet af blomster alene kan få nogen til at smile, og at farven man vælger kan påvirke en persons humør. 

Sidst men ikke mindst udtrykker blomster nogle følelser som ord ikke altid helt kan dække over, og blomster kan derfor være med til at skabe en mere nærværende og kærlig relation. Så du skal ikke kun sende blomster fordi det er en tradition eller for at sige undskyld, men måske bare fordi du har lyst til at give din kæreste eller kone noget af alt det gode der følger med når man(d) sender en buket blomster.

Blomsterbinder

Send dem, bare fordi

Der findes masser af lejligheder hvor det er passende at sende blomster. Fødselsdage, mors dag, jubilæum, når der skal siges tillykke med det nye job osv. Men det bedste tidspunkt du kan sende blomster er faktisk når du vælger at gøre det “bare fordi”. Send blomster fordi du godt vil vise hende at du tænker på hende. Fordi du syntes det er fedt at hun kan holde ud at høre på alle dine dårlige far-jokes, eller fordi hun altid stiller kolde øl i køleskabet inden gutterne kommer forbi og ser fodbold, eller simpelthen bare fordi du syntes hun trænger til et smil på en kedelig tirsdag. 

Der hvor hun mindst venter at få dem er nemlig der hvor de ofte vil glæde mest, og en buket blomster behøver ikke at koste særlig meget. 

Når du kommer med blomster vil du automatisk også blive betragtet som en mere venlig, kærlig og generøs fyr, uanset om det så var en buket fra brugsen til 50 kr, så what’s not to like? Der er faktisk ingen undskyldning for ikke at sende blomster til kvinden i dit liv.