Får mit barn nok søvn? Sover han for meget? Sover hun for lidt? Man kan nemt komme i tvivl, om man nu gør det rigtige, når det kommer til ens barns søvnrytme. Ligeså vel som voksne kan have forskellige søvnbehov, er det samme også rigtigt for spædbørn. Ingen er fuldkommen ens og derfor er det vigtigt at tage hensyn det enkelte barns behov. Det første stykke tid kan være svært, fordi barnet ikke har et konsekvent søvnmønster og derfor kan sove op til 20 timer i døgnet, men sjældent mere end 5 timer ad gangen.
Få rutiner bygget ind
Vi voksne har som oftest et fast tidspunkt, hvor vi går i seng. Vi har indbyggede rutiner, der er vigtige for os, hvis vi vil sikre os at få nok søvn. Rutiner er også vigtige for børn; for at de lærer, hvornår det er tid til at sove. Det nemmeste er at starte tidligt med at lære barnet, at der er visse indikationer på, hvornår der skal soves. En god start er ved at sikre at det samme sker hver aften. Enten kan man spille et stykke musik eller nynne en melodi, for at give besked om, at det nu er sengetid. Det er her også vigtigt at man taler med lav stemme og helst har en lav belysning, så barnet forstår, at det er tid til at sove. Læs mere her, om hvordan du sikrer en god søvnrytme for dit barn.
Gode søvnvaner tager tid
Alt begyndelse er svær. Og spædbørn er ingen undtagelse. De første par uger vil et barn typisk sove mere end 15 timer i døgnet og meget uregelmæssigt. Her er det selvfølgelig svært at få indøvet rutiner, når barnet ikke har en klar søvnrytme. De første par måneder er det ikke unormalt, at et barn sover mindre end 5 timer ad gangen. Dette kommer dog til at ændre sig, når barnet er ca. 6-8 uger. Herefter vil der langsomt komme en mere naturlig rytme og barnet begynder at sove mere og mere om natten. Efter 4-6 måneder er det normalt at et barn vil sove mere end 8 timer om natten. Igen er dette forskelligt fra barn til barn. Nogle vil gøre det langt tidligere, mens andre kan tage længere tid for at opnå en god rytme.
Sammenhængende søvn
Som nævnt er det ikke unormalt for et barn at sove mindre end 5 timer ad gangen de første par måneder. Ofte vil et barn stadig have den samme søvnrytme, som de havde i livmoderen. Efter noget tid vil dette dog ændre sig og derfor er det vigtigt at lære ens barn om, hvornår det er tid til at sove. Som oftest vil barnet også selv regulere sin søvn og langsomt bliver det mere og mere almindeligt at sove igennem om natten. Selvom det kan være besværligt, er det vigtigt at holde fast i det faktum, at alle børn er forskellige og at et barn selv vil regulere sin søvn efter et stykke tid. Til sidst skal du huske at det også er vigtigt for dig at få din søvn.