Som du kan læse i denne artikel blev begrebet metroseksualitet opfundet i 1996. Begrebet metroseksualitet betegner en mand, der går meget op i, hvordan han viser sig udadtil. Han går altså op i at have et prestigefyldt job, et trimmet og præsentabelt udseende og en flot og moderne lejlighed. Derudover er han det pigerne begærer som du kan se af videoen her:
At være metroseksuel har altså ikke, som mange fejlagtigt tror, noget at gøre med, hvilken seksualitet man har. Det er i stedet en livsstil og et fokus, der er forholdsvist nyt for manden at have i sit liv. Men hvornår er man det, man kalder metroseksuel? Og giver det overhovedet mening at spørge om i vores moderne verden? Læs med og find svarene her.
Metroseksualitet i en moderne verden
Problemet med metroseksualitet er, at det ikke rigtig giver nogen mening i den moderne verden. Her er de fleste moderne mænd nemlig alle i større eller mindre grad feminine samtidig med maskuline. Det skyldes, at kønsrollerne hvor kvinder er feminine, og mænd er maskuline langsomt er opløst.
Metroseksualitet kan altså ses som starten på denne opløsning af kønsrollerne, hvor få mænd skilte sig ud i form af deres øgede feminitet. Men i dag er det ikke uvant, at det for eksempel er manden, der tager sig af børnene eller bruger ekstra lang tid foran spejlet om morgenen.
Den moderne mand
Man kan sige, at det nye begreb for den metroseksuelle mand faktisk blot er en moderne mand. Den moderne mand kan godt lide at pleje sig selv, passe sit job og sine medmennesker. Han går op i sit udseende og i at virke som et sødt og rart menneske over for sine medmennesker – altså blot en udvikling af de egenskaber, der karakteriserede den metroseksuelle mand.
Forskellen på den metroseksuelle og den moderne mand ligger i, at det i dag ikke længere er ”specielt” for en mand er være feminin i nogle eller flere aspekter af deres liv. I dag er det ikke en lille gruppe af mænd, der skiller sig ud ved at gå op i deres udseende og image. I dag er det blot det, der kendetegner en moderne mand.
Er alle moderne mænd metroseksuelle?
I konklusion kan man sige, at alle såkaldte moderne mænd er metroseksuelle. Men i selve begrebet metroseksualitet ligger det indforstået, at det er en mand, der skiller sig ud fra resten af de ”normale” maskuline mænd. Men når det ikke længere er tilfældet, kan man derfor godt argumentere for, at den metroseksuelle mand er død.
I den forstand, at en metroseksuel mand er en lille niche-gruppe, giver begrebet ikke længere mening. Måske det i så fald giver bedre mening at have et begreb for de mænd, der nægter at påtage sig nogen former for feminine kendetegn. Deraf begrebet hyper-maskulinitet. Så hvis du ikke er en hyper-maskulin mand, så er du højst sandsynlig metroseksuel. Eller som man også kan kalde det: blot en hel normal moderne mand, der både har feminine og maskuline sider til sin personlighed.