Siger hvem? Vi lever i en digital verden. Det har sine fordele og ulemper, men den er kommet for at blive. For dig som senior, har det betydet at du skulle tilpasse dig. Lære nye ting og færdigheder som du måske aldrig har bedt om. Men hvis du tænker lidt tilbage i historien, sådan har det været for hver en generation, i rigtig lang dit.

For dine forældre har det måske været radio og TV der har åbnet nye verdener. For dine bedsteforældre var det måske telefonen. Og sådan fortsætter det. Det er en skrøne at det først er nu, at verden forandrer sig i så stor hast. Sådan har det været rigtigt længe, mindst siden den første industrielle revolution i 1700 tallet. Sandsynligvis også tidligere. Hvad med Renaissancen, med opdagelsestidsalderen, eller dengang vi lærte at trykke bøger?

Online dating, hvordan og hvor?

Der findes et utal online datingsider i dag. Til alle aldre, alle smag, alle præferencer eller seksuelle orienteringer. Jo, online dating handler sgu også om sex. Men ikke kun, det er helt op til dig om du leder efter et engangsknald, eller en sjæleven for at dele resten af livet med. Senior dk dating er en af mange senior online dating sider. Er du senior og vil prøve at date online, kan du der gratis oprette en profil.

Den profil du laver er dit visitkort. Der fortæller du hvem du er, hvad du ønsker i en partner, og hvorfor. Du kan gøre det på en computer, en tablet eller en smartphone app. Det er ikke mere indviklet end at bruge netbank. Der findes flere senior dating sider, for forskellige aldersgrupper. Det er også lidt forskelligt hvad man mener med ”senior”.  Nogle dating sider mener man er senior allerede så snart man har passeret de 40, hos andre er det 50, eller endnu mere.

senior_dating

Det er vigtigt at din profil er autentisk

Du er måske en ørn til Photoshop, og det kan være meget fristende, at pynte lidt. At give dig selv et virtuelt face lift, eller et nyt mageløst tandsæt. Det er hurtigt gjort, og Internettet er både tålmodigt og tilgivende.

Dårlig ide.

Det kan være at Internettet er ligeglad om du har bortretoucheret din ølmave, men det er din fremtidige date måske ikke. Ideen med at date online er, at du ender med at møde et rigtigt menneske. Det er der hvor kærligheden finder sted, ikke i app’en. Det pynter måske på din online profil når dine tænder er strålende hvide, og dit hår tykt og fuld af glans. Men husk lige, at du gerne skal kunne leve op til det billede af dig som andre har set.

Dating er en konkurrence

Jo, også det. Det er ikke et kapløb, men når du har kåret dig en mulig partner, kan du ikke regne med at du er den eneste der finder ham eller hende attraktiv. Der kan være mange andre du skal udkonkurrere, uden at du nogensinde ser eller møder dem. Lyder måske lidt træls, men der er ligheder mellem online dating og en online auktion. Det er dig der har det sidste ord, men sådan er det også for den anden.

senior_dating

Derfor kan det godt betale sig at vise lidt kreativitet. Prøv at fremhæve hvad der er unik ved dig. Uden at overdrive, du skal stadig kunne holde hvad du lover. Læg lidt farve på din profil, men mal ikke sandheden over.