Det er helt normalt, hvis man efter et par år syntes, at ens indretning i hjemmet er blevet en smule kedelig eller har brug for en opdatering. Vores smag ændrer sig med tiden, og derfor er det en god ide at give ens hjem en makeover en gang i mellem, så hjemmet stadig føles moderne og indbydende for både en selv og ens gæster.

Det behøver heldigvis heller ikke at være svært at give hjemmet en makeover, som får det til at fremstå smukt og moderne igen. Du behøver ikke nødvendigvis at kontakte håndværkere og rive hele gulvet op, når huset skal have en makeover.

Det behøver ikke at tage dagevis

Det behøver hverken tage mange ressource, penge eller tid, når huset skal have en makeover. Du kan starte med at se på alt det, der halter lidt i din nuværende indretning. Det kunne være et par manglende hylder eller en væg, der godt kunne klare en ny omgang maling. Disse ting kan gøre en stor forskel for helhedsindtrykket af dit hjem, og kræver netop ikke uger og måneder at få ordnet.

Du kan selvfølgelig også tage fat i nogle af de lidt større opgaver, som fx at give dit trægulv en kærlig omgang. Hvis du sliber dit trægulv, kan du nemlig forandre rummet markant, fordi gulvet bliver frit for årenes slidspor og igen fremstår som nyt. Et alternativ kunne selvfølgelig være at lægge et nyt tæppe under spisebordet, og på den måde give rummet et friskt pust.

Overvej hvilke møbler, du indretter dit hjem med

Det er nemlig ikke kun de fysiske rammer, som er med til at skabe stemninger og fornemmelser i dit hjem. Det samme gør møblerne i høj grad. Derfor er det en rigtig god ide at overveje hvilke møbler, du indretter rummet med. Har du et snævert, mørkt eller lille værelse, er det ikke nødvendigvis den bedste ide at indrette med store og tunge træmøbler i en mørk farve. Det vil nemlig både tage plads og lys.

Du kan også tænke over møblernes funktion i dit hjem. Hvis du har et lille hjem eller måske bare har brug for masser af opbevaringsplads, kan du med fordel overveje multifunktionelle møbler til entréen, som fx en bænk der også kan lægges sko og diverse i.

De møbler, du indretter dit hjem med, er dog ikke begrænset til bænke, sofaer og lignende. Det er også en god ide at se på rummenes belysning. Du kan nemlig hurtigt ændre et rums stemning ved at opsætte mange små lyskilder, der giver øer af lys i rummet, fremfor én stor lyskilde.

Se på rummenes potentiale med nye øjne

Det kan dog sommetider være svært at se potentialet i et rum, når det er fyldt med ens gamle møbler og nips, selvom man godt kan se, at der er nødt til at blive gjort noget ved det. Derfor kan det være en god ide at få et par friske øjne på indretningen. Man bliver nemlig nemt lidt blind for indretningens fejl og mangler. Derfor kunne man med fordel fjerne alt fra rummet, så kun de nøgne vægge er tilbage. Det giver god mulighed for at se potentialet i rummet, uden at man bliver forstyrret af de eksisterende møbler.