Det er efterhånden sjældent, at man render på folk, der ikke træner – det behøver ikke nødvendigvis være benhård crossfit hver dag, men de fleste mennesker har en eller anden form for træning som en fast del af deres hverdag. Og det er der da også alle mulige grunde til at have. Sundhedsråd siger nemlig, at du bør være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, og at det er helt afgørende for at blive ved med at være sund og rask. Generelt set lever personer, der er fysisk aktive, nemlig længere og har det i øvrigt også både psykisk og fysisk bedre. Desuden kan daglig motion være med til at forhindre diabetes samt forebygge visse former for kræft, kroniske sygdomme og hjerteproblemer. Så det er bare med at komme i gang – og der er mange forskellige måder at gøre det på.

loebebaand

Træning i et fitnesscenter

Du kan selvfølgelig vælge at melde dig ind i et træningscenter, hvor du både kan træne på maskiner og på hold. Fordelen er, at når du betaler for et medlemskab, vil du typisk også sørge for at komme afsted minimum et par gange om ugen. Desuden er mulighederne for alsidig træning mange i et træningscenter, og du kan dermed sørge for at variere din træning rigtigt godt, så du bevarer motivationen.

Der er tilmed flere forskellige muligheder for fitnesscentre. Der er nemlig de helt almindelige, der henvender sig til den brede målgruppe, og hvor du kan træne både på hold og på alskens forskellige slags maskiner. Der er også crossfit centrene, hvor træningen er fokuseret udelukkende på crossfit, som primært vil være hård styrketræning kombineret med cardio. 

Og så findes der naturligvis også yoga centre, hvis du foretrækker den beroligende træning, hvor der er fokus på både styrke, balance og vejrtrækning i én og samme session.

Valget afhænger af præferencer og også i høj grad af, om du foretrækker at træne alene, sammen med en ven eller på hold med andre.

Træning udenfor

Hvis du synes, at du bliver for bundet op af et abonnement til et fitnesscenter, kan du overveje, om træning uden for kan gøre noget for dig. Rigtigt mange mennesker melder sig ind i løbeklubber eller løber alene hele året rundt for at holde sig i form. Særligt i større byer findes der også udendørs træningsanlæg, hvor du kan styrketræne – dog udelukkende ved brug af din egen kropsvægt.

Du kan naturligvis også sagtens kombinere den udendørs træning med et fitnessabonnement, således at du styrketræner i fitnesscentret og ordner cardio udendørs. Alternativt at du kun er medlem af fitnesscentret om vinteren, og om sommeren laver du al din træning udendørs. Endelig kan du naturligvis også kombinere hjemmetræning, se nedenfor, og udendørs træning

styrketraening

Træning derhjemme

For du kan nemlig også sagtens træne derhjemme. Du kan indkøbe diverse remedier til din træning online eller i butikker og styre hele træningen derhjemme. Det kunne for eksempel være vægtstang med skiver, Odin løbebånd, kettebell og håndvægte. Fordelen her er naturligvis den indlysende, at du kan gøre det hele i lige præcis det tempo og på det tidspunkt af døgnet, som du har lyst til. Du er ikke afhængig af andre mennesker, og du er ikke afhængig af åbningstider. Du er heller ikke afhængig af, om vejret er godt.

Du behøver således hverken at gå tidligere fra arbejde, end du egentlig burde, for at nå et hold, ligesom du heller ikke er afhængig af, om en maskine er ledig, eller om instruktøren laver de øvelser, du ønsker, på den pågældende dag. 

Hjemmetræning er en utroligt fleksibel måde at træne på – og du skal kun tænke på dig selv (og måske også lige din eventuelle underbo).