Er du i tvivl om, hvordan du kan give din bolig en maskulin kant? Så skal du læse med her, hvor vi giver dig gode tips til hvordan du indretter med sjove, finurlige og fede bilelementer.

De fleste mænd elsker biler. Flere og flere mænd begynder at interessere sig for indretning. Hvorfor ikke kombinere disse to interesser? Bilelementer i indretning kan give et både fedt og personligt udtryk! Prøv blot at se her , hvilke muligheder der er.

 

 

Den maskuline indretning er ikke kun for mænd, der bor alene. Et lille maskulint touch her og der i indretningen, kan være en fantastisk måde at binde indretningen sammen på og gøre indretningen mere personlig. Man skal jo gerne kunne se, at der både bor en mand og en kvinde i huset.

Indretning af stuen

Den maskuline stil er altså ikke kun for singlemænd, der elsker indretning. Kvinder kan måske have en tendens til at fylde hjemmet med hyggelige pyntegenstande. For at balancere dette, kan man med fordel introducere nogle få maskuline elementer i indretningen.

Særligt i stuen, kan man med fordel indrette med nogle få maskuline elementer, der f.eks. består af bilelementer. Hvis du elsker biler, er dette den helt rigtige vej for dig.

Det har længe været populært at bygge sofaborde af paller og pallerammer. Hvorfor ikke bruge en V8-motor som fod på sofabordet? Med en glasplade på, vil sofabordet give et råt og maskulint udtryk i indretningen.

stueindretning

Fælge kan også bruges som fod til sofabordet. Bilelementer i indretningen skal ikke være fjollede eller kitschede, men skal bruges til at udtrykke mandens personlige stil. Brug derfor bilelementer med stil. Dette gøres f.eks. ved at bruge en fed fælg som fod til sofabordet.

Få rummet til at hænge sammen ved at have både fine pynte genstande såsom vaser og lysestager, men samtidig have mere maskuline pyntegenstande som modelbiler, billeder af biler og pyntegenstande i træ og metal.

Indretning af soveværelset

I soveværelset kan du også med fordel introducere forskellige bilelementer i indretningen. Igen kan du bruge fælge som sengeborde. Du kan også bruge dæk som fod til sengebordet.

Det kan hurtigt komme til at virke malplaceret at indrette med ting, der egentlig ikke er beregnet til indretning. Det gælder f.eks. både fælge og dæk. Du skal derfor være opmærksom om det passer ind i resten af indretning.

Hvis du vil have din indretning til at hænge bedre sammen, kan du f.eks. bruge forskellige pyntegenstande. Har du f.eks. et sofabord med en fælg som fod, kan du binde sofabordet sammen med resten af indretningen ved at lade farverne matche.

Du kan også hænge billeder på væggen, der signalere maskulin stil. Har du en yndlingsbil, kan du finde et fedt billede af bilen og hænge det op på væggen. For at give det en moderne twist, kan billedet af bilen med fordel være grafisk.

Du kan også pynte med små modelbiler rundt omkring i både stue og soveværelse. Dette bringer din personlighed ind i indretningen. Den personlige indretning er ofte den flotteste indretning. Hav derfor altid hjertet med, når du indretter.