Typiske jagtformer i Danmark
Der findes utallige former for jagt i verden, hvor man i Danmark typisk gør sig i fællesjagter og enkeltmandsjagter primært på hjorte og ræve. Fællesjagterne er tidligere kort blevet omtalt, hvor man mødes inden jagten, spiser sammen, jager, spiser igen og jager igen. Der findes mange underkategorier inden for fællesjagt, hvor de typiske er klapjagt, drivjagt, og trykjagt, hvoraf klapjagt og drivjagt minder på mange måder om hinanden. Ved klapjagt er en håndfuld skytter positioneret rundt om skoven, hvorefter nogle klappere (evt. med hunde) forsøger at drive vildtet ud imod skytterne rundt om skoven ved at klappe og støje så vildtet letter. Ved klapjagt jager man oftest fasaner og andet fuglevildt, som er nemme at få til at lette med støj.
Ved drivjagten med haglbøsse jager man både flyvende vildt som ved klapjagten, men også løbende vildt. Drivjagt er desuden en af de mest udbredte jagtformer herhjemme. I kontrast til disse to er trykjagten, hvor man jager med riffel. Metoden er den samme med skytter rundt om skoven, men det handler om at larme meget lidt, så man kan kontrollere hvor vildtet vil løbe hen, i modsætning til drivjagt hvor vildtet farer til alle sider.
Enkeltmandsjagter i Danmark
Enkeltmandsjagterne i Danmark er jagter for folk der vil have en helt særlig oplevelse for dem selv i naturen. Enkeltmandsjagter omfatter eksempelvis pürschjagt, hvor man som jæger lister rundt i terrænet i søgen efter vildtet. Jagten foregår typisk ved solopgang og solnedgang, hvor dyrene er mest aktive, og bevæger sig rundt. Denne jagtform kan inddeles i to faster, hhv. den opsøgende fase og den afsluttende og intense fase. I den opsøgende fase lister man sig rundt i terrænet for at finde vildtet, hvor den afsluttende og intense fase er der hvor man forsøger at komme på skudhold af vildtet og afgive skud. Denne jagtform stifter mange kendskab med under bukkejagten, og det er særligt i den afsluttende og intense fase at ”bukkefeberen” rammer. Bukkefeber er et begreb der indebærer en helt særlig nervøsitet, fra når man ser bukken til man afgiver skud, og endda oftest også efterfølgende.
Bukkefeberen er noget der typisk vil ramme alle jægere på et tidspunkt, og selv meget erfarne jægere, med mange nedlagte bukke igennem tiderne, bliver nemt ramt af den. Det er ikke en ”feber” som sådan, men mere adrenalinsus fra hele oplevelsen.
Alternative jagtformer
Hvis man ønsker en anderledes jagtform, og mere udfordrende på mange måder, kan man prøve kræfter med buejagten. Buejagten er svær fordi man skal ekstremt tæt på dyrene, og så er det mere fysisk udfordrende end de andre jagtformer. Man skal være i stand til at trække pilen tilstrækkeligt lang tilbage for at kunne afgive et dræbende skud, hvilket ikke er helt så lige til som det lyder. Endvidere skal man være meget opmærksom på sit åndedræt, vindretningen m.m. da man skal så tæt på dyret, at det kan have en stor indvirkning på dets evne til at opdage en. Buerne der benyttes i dag er en såkaldt compoundbue, og er langt fra de buer vi kender fra diverse film i en middelalder setting. Buerne er blevet moderne, og dermed kraftigere, hurtigere og mere præcise end tidligere, så man nu har en klar fordel i forhold til tidligere.
Man skal desuden ikke være bange for at vildtet ikke dør ved at blive ramt af en pil, for pilen – og særligt pilespidsen – er ligeså dræbende som en kugle fra en riffel, grundet pilespidsens udformning.
