Mange moderne mænd nyder at komme på jagt ude i naturen og til en vis grad finde tilbage til instinkterne. Ønsker man lidt andre jagtudfordringer eller måske blot at kombinere sin jagt med en tur under vandet, bør man overveje undervandsjagt. Her bruger man en harpun som våben. Denne jagtform er især god til dem, der både er glade for at fiske og at dykke og er interesserede i at kombinere disse to.
Skift fiskestangen eller geværet ud med en harpun
Uanset om man bedst kan lide at spise fisk eller foretrækker geværet som våben, vil undervandsjagt, med harpun, kunne tilfredsstille en. Denne jagtform kombinerer nemlig byttet fra fiskeri og en våbenform, der minder om den fra almindelig jagt.
Hvis man samtidig interesserer sig lidt for at svømme og dykke og gerne vil opleve fiskene på nært hold i deres naturlige element, er jagt under vandet helt oplagt. Her kan man både få det afslappende ved at være ude i naturen og nyde stilheden og dyrelivet, og samtidig kan man også få adrenalinsuset ved at være på jagt.
Hav styr på det nødvendige udstyr
Ligesom med andre former for jagt kræver undervandsjagt med harpun også det rette udstyr. Først og fremmest skal man selvfølgelig have det rette våben – i dette tilfælde en harpun. Disse fås i mange forskellige afskygninger, og det handler selvfølgelig om at finde den rette til lige præcis det behov, man selv har.
Derudover kræver det også den rette påklædning, og her er der tale om en våddragt. En almindelig dykkerdragt kan godt bruges, men vil man føle sig bedst tilpas under jagten, bør man overveje en våddragt lavet specielt til undervandsjagt.
Derudover vil de fleste nok også sætte pris på at have en dykkermaske, en snorkel og et par svømmefødder eller finner. Modsat almindelig dykning bruger man ikke iltflaske, når man er på undervandsjagt, så derfor er det vigtigt at det udstyr, man bruger, kræver så lidt luft som muligt. Dette er værd at overveje, når man er på udkig efter udstyr.
Det bliver mere og mere populært at jage med harpun, så der er masser af inspiration at hente, hvis man gerne vil i gang.