123y

Der er mange, der kender følelsen. Gutterne er samlet. Der er øl på bordet, bøffer på grillen og mandehørm i luften. Så falder snakken på fodbold. De nyeste transfers, skader og resultater.

Du har egentlig ikke noget imod fodbold. Du ser da gerne med når der er landskamp. Du har bare aldrig været så interesseret, at du har fået et yndlingshold eller har holdt dig opdateret på fodboldnyheder.

Nu sidder du der, midt i al fodboldsnakken og ærgrer dig over, at du endnu en gang ikke kan være med.

fodbold

Fodbolden som det sociale omdrejningspunkt

Sport har siden tidernes morgen været et socialt omdrejningspunkt. Ikke kun for sportsudøvere. Også for dem, der ser på og følger med.

Da de Olympiske Lege begyndte i antikkens Grækenland, var det en festlig begivenhed for frie mænd. Sportslegene handlede dengang som nu ikke kun om selve sporten.

Legene var et socialt omdrejningspunkt fordi de i ligeså høj grad handlede om religion og politik. Man samledes om at ofre til guderne når der var pauser. Var der en igangværende krig mellem to dystende parter blev der indgået våbenhvile mens legene stod på.

Selvom man ikke længere ofrer til guderne i pausen når Manchester United og Liverpool spiller mod hinanden har fodbolden i allerhøjeste grad bibeholdt det sociale aspekt, som var så vigtigt i antikken.

I fodbold er der et socialt fællesskab mellem fodboldnørder, der krydser landegrænser og kontinenter. Der er et nationalt fællesskab når der er landskamp. Og der er et stærkt socialt fællesskab mellem dem, der holder med den samme klub.

Og så er der dét fællesskab som fodbolden kan skabe mellem en gruppe venner. Om det er over et spil Fifa, når der er en god kamp i fjernsynet eller når snakken falder på fodbold når der er grillaften.

Bølgerne kan gå højt fordi man ikke nødvendigvis holder med den samme klub. Men enighed er ikke det vigtige. Det vigtige er dét fællesskab der er i at have en fælles hobby.

bold.dk

Gør fodbolden til din nye hobby

Det kan altså være rigtig surt at sidde dér midt i fodboldsnakken og ikke helt føle sig som en del af det fællesskab, som man ellers normalt er en del af.

Du er måske lidt glad for tanken om at gøre fodbolden til en hobby. Dog har du aldrig spillet fodbold som dreng, og du ved ikke om du er blevet lidt for gammel til at få en ny hobby.

Og så frygter du lidt, at vennerne vil synes det er mærkeligt hvis du pludselig kaster dig ind i fodboldsnakken.

Heldigvis behøver man ikke selv at dyrke en sportsgren for at dyrke den af interesse. Og det er aldrig for sent at få en ny hobby. Vennerne vil stensikkert synes det er fedt, at du hopper med på fodboldvognen.

Opdatér dig selv på de seneste bold nyheder, tag ind og se en fodboldkamp og spil noget Fifa. Det er bare om at komme i gang!