Mandlige venskaber er faktisk rigtig vigtige for, at man kan føle sig tilpas i sin maskulinitet og udvikle sig som mand. Derfor er det også yderst vigtigt, at man forsøger at pleje de mandlige venskaber man har.
Det kan der være rigtig mange forskellige måder at gøre på, men en af dem er helt sikkert at invitere kammeraterne ud på en rigtig mandetur i det fri. Det kan godt være, at den danske natur ikke er så barsk og frygtindgydende, som man kunne håbe på, men derfor kan man sagtens skabe en mandetur, der er både sjov og udfordrende. Mere end noget andet handler det nemlig om de krav i sætter til jer selv og hinanden.
For eksempel kan I udfordre jer selv på, hvor mange kilometer i kan få tilbagelagt, hvad end I er på gåben, mountainbike eller bare i bil. I kan også beslutte jer for, at I vil fange al jeres mad selv, eller at I udelukkende vil sove under åben himmelen. Derudover er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke sjove udfordringer i kan finde på og få tiden til at gå med.
Et roligt alternativ
Hvis man er knap så meget så meget til den rå mandetur, er der dog også masser af muligheder i den danske natur. For eksempel går det oftest rigtig nemt med overnatningen, da der aldrig er langt til et shelter i Danmark. De shelters der er, er desuden rigtig lækre og ofte med dertilhørende bålplads, så man kan tilberede sin lækre mad over bål efter en lang og hård gå- eller cykeltur.
Fordelene ved en mandetur i det fri
Sådan en mandetur i det fri med kammeraterne er det oplagte tidspunkt at komme helt ind på livet af nogle af sine bedste venner. Der er bare noget over det at have en dyb samtale med en god ven, mens man stirrer ind i de dyborange flammer i bålet eller vandrer afsted med en tung oppakning.
Derudover er det også bare en god mulighed for at have et par gode og sunde dage sammen med vennerne. Dage der ikke er præget af hverdagens stress og jag, men hvor man i stedet har tid og mulighed for at nyde hinandens venskab og den friske luft i lungerne. Hvis du har lyst til at pleje dine venskaber og have et par gode og dejlige dage i mandens tegn, så er en mandetur bestemt svaret.