Når det drejer sig om kommunen og PTSD er det desværre for mange en langvarig intensiv kamp. For det er med PTSD som så mange andre usynlige sygdomme. Kommunen kan have svært ved at se alvoren i diagnosen. Eksempelvis kan PTSD give en méngrad på til 35%. Det svarer til at mangle en arm eller stærke smerter i næsten hele kroppen. Det vil de fleste have forståelse for gør det svært at være på det sædvanlige arbejdsmarked. Men sådan er det desværre ikke for folk med PTSD. Her møder sagsbehandleren for manges vedkommende hvad de tror er en hel person med fuld arbejdsfunktionalitet selvom det er langtfra tilfældet.
Gode råd med PTSD og kommunen
Det første gode råd er at være ærlig med alt hvad du foretager dig med kommunen. Først og fremmest dine styrker og dine begrænsninger. Så kan du nemmere i fællesskab afklare din fremtid og hvordan du bedst muligt kommer videre på arbejdsmarkedet med dine symptomer. Med din ærlighed kan du håbe at sagsbehandleren forstår dig og accepterer at du er hvor du er.
Søg hjælp hos eksperter
Sociallovgivningen kan være kompleks og besværlig. Derfor anbefales det at du så tidligt i forløbet alliere dig med nogle i din omgangskreds som kan hjælpe dig med dine rettigheder. Det er vigtigt at du får nogle som har overskuddet til det til at læse dine papirer igennem så du har nogle allierede som læser dine papirer igennem. Har du ikke nogle i din omgangskreds som kan løfte opgaven kan det anbefales at du hyre professionel hjælp selvom det er bekosteligt.
Vær bevidst om reglerne ved at optage samtaler med kommunen
Folketingets ombudsmand har afgjort at kommunen gerne må bestemme at du ikke må optage samtaler under møder med kommunen. Han har afgjort at kommunen må forbyde dig det men at der samtidig ikke er nogen sanktioner for det såfremt du gør det. Med de fysiske møder kan kommunen godt bestemme at du ikke må optage dem uden deres vidende men de kan ikke diktere at du ikke må optage dine telefonsamtaler så længe modtageren er indforstået med det. Optagelser kan være en god ide at have idet at kommunerne desværre har en tendens til at fordreje udsagn og glemme detaljer. Har du ikke den tekniske viden til at optage dine samtaler tilrådes det altid at have en bisidder med når du holder med kommunen. På den måde er du altid sikker på at der er en på din side som hører hvad der bliver sagt under mødet.
Vær bevidst om kommunens end-game
Kommunes ønske er at få dig tilbage i arbejde og så mange timer som muligt om ugen. Årsagen er simpel, desto flere timer du arbejder, desto færre ydelser skal du have. Denne afvejning gør desværre at nogle sagsbehandlere træffer problematiske beslutninger.
Sidste råd når det drejer sig om kommunen og PTSD er at du væbner dig med tålmodighed og prøver at se tiden an selvom det kan svært. Så selvom det er mørkt at være i kommunens regi så er der lys for enden af tunnelen.