Minimalismen oplever i den grad et boom i de seneste år. Den kan ses som et direkte modtræk mod det store forbrugsboom i starten af det 21. århundrede, som i nogle former stadig lever videre i dag. Men gennem indretningsstile så som den skandinaviske og den maskuline indretningsstil er den minimalistiske indretningsstil i dag blevet populær.
I den minimalistiske indretningsstil gælder det, at less is more. Det vil sige, at man forsøger at indrette sig så med så få ting som muligt. Det gør ofte et rum mere lyst og rart at være i, hvis indretningen er holdt simpel. Derfor har vi samlet et par tips og tricks, så du kan indrette specifikt din stue i en minimalistisk stil.
Kan en minimalistisk stue være hyggelig?
Hvis ikke man kender til den minimalistiske indretningsstil, så kan man fristes til at tro, at den er mere kedelig end andre. Og det er den måske også. Men den minimalistiske stil giver plads til kreativitet og fokus i hvert rum. Og det er uden, at den behøver at virke kedelig.
Når man indretter minimalistisk, så tænker man over funktion frem for dekoration. Hvilken funktion har det her lys? Bruger jeg dette lys? Hvis svaret er nej, så hører en given ting ikke hjemme i den minimalistiske stil. Her gør man nemlig plads til de vigtigste ting. Det betyder, at man ikke har alt muligt stående, som man egentlig ikke får brugt.
Sådan kommer du i gang
Derfor er den letteste måde at komme i gang med en minimalistisk stue at rydde ud. Rydde ud i alle de ting, der egentlig ikke giver noget til din stue eller har en funktion. På den måde sørger du for kun at have få, men essentielle møbler og dekorationer i din stue.
Mangler du inspiration , så se denne video med muligheder:
I den minimalistiske stue handler det nemlig om at holde rene linjer. Med det ikke sagt, at der ikke kan være hyggeligt. Hyggen kommer nemlig fra arrangeringen af disse sidste essentielle ting, som du nu har tilbage i stuen.
Arrangér stuen minimalistisk
Hvis man er vant til at have mange ting stående, kan det være svært at se, hvordan så få ting skal kunne udfylde de gamle tings plads. Men det skal de heller ikke, hvis man gerne vil have en minimalistisk stue. Her handler det om at skabe noget flot med de få ting, man har tilbage. Og det kræver, at man ikke skal være bange for tom plads.
Den minimalistiske stue er hverken kedelig eller ikke hyggelig. Se blot på den nordiske eller maskuline indretningsstil, der begge låner fra minimalismen. Minimalisme handler blot om ikke at proppe sit hjem med overflødigheder, men i stedet omringe sig selv med det, der rent faktisk betyder noget for én eller har en funktion i hjemmet.
Så hvis du stadig er lidt i tvivl om, hvordan du helt præcis får den minimalistiske stue til at virke hjemme hos dig, så er det en rigtig god idé at drage inspiration fra den skandinaviske og maskuline indretningsstil. Der er masser af måder at kreere en stue, hvor less is more.