Ser man blot 50 år tilbage i tiden, var det helt normalt at man kun så mænd i arbejdstøj hele døgnet rundt. I takt med at verden og samfundet har udviklet sig, er der også kommet en helt ny form for identitet, der kaldes ’den moderne mand. Se videoen nedenfor om fashion igennem de sidste 100 år.

 

Modsat de mange fordomme, der findes om mode til mænd og mænd, der går op i mode og accessoires, så skal man ikke nødvendigvis være homoseksuel for at have et stylet og maskulint look. Der findes mange forskellige måder, hvorpå man som mand kan holde fingeren på pulsen – læs videre for at se de mange tips og tricks.

Det første tip du kan bruge og som gælder alle; vær dig selv 100 %. Med dette råd kommer man længst og undgår at føle sig som en forstokket forstadsherre, en bonderøv eller en arbejdsmand. Mode til mænd er meget individuel, da mænd endnu ikke er pålagt de samme modenormer som kvinder. Der er en ny generation af mænd på vej i hængerøvsbukser og hættetrøje.

Mode til mænd handler ikke længere kun om tøj

I de senere par år er der kommet flere stilarter til på modemarkedet for mænd. Der findes specielle tøjmærker, der har specialiseret sig indenfor businessstilen, hipsterstilen og popstilen, men man kan også sagtens finde tøj, der passer hvis man elsker hængerøv og hættetrøjer.

Et godt tip, hvis man som mand ønsker at finde trendy modeting for at supplere til sin personlige stil, er at gå udover dét, der er i klædeskabet. Der findes tonsvis af forskellige typer accessoires såsom halskæder, ure, tørklæder, solbriller, øreringe og andre smykker.

Man skal ikke være bange for at få et feminint udtryk, hvis man som mand vælger at pifte sin moderne livsstil op med nogle fede accessoires. Langt de fleste forhandlere har fundet et unikt og meget maskulint udtryk til deres sortiment.

Tricket over alle tricks – duftmode til mænd

I flere hundrede år har mænd svedt på markerne og fabrikkerne for derefter at komme hjem til deres kvindfolk og imponere dem med den naturlige moskusduft, som udskilles. I vor tid er det dog ikke så meget duften af sved, der imponerer kvinderne – men tværtimod den syntetiske duft af parfume.

Der findes mange store brands, der i mange år har produceret forskellige parfumer, cremer, aftershave, barberskum og deodoranter til mænd, der dufter fantastisk. Det eneste man skal gøre er at finde frem til den duft, der bedst matcher ens egen.

Nu kommer så tippet – man kan ikke gå ud fra, at den parfume der dufter maskulint og lækkert på ens mandlige kolleger, har samme aroma på én selv. Parfumer og andre duftprodukter blandes med ens naturlige duft, hvorfor den bliver individuel i udtrykket for de kvindfolk, som lokkes tæt nok på til at snuse ind.

Dette skal du vide om begrebet ’den moderne mand’

Den moderne mand er et forbillede for mange mænd, der især beskæftiger sig med businessbranchen og hver dag iklædes en nystrøget skjorte med matchende jakkesæt, slips, slipsenåle og manchetter. Dog kan begrebet også bruges om hardcore håndværkertyper, der ikke kører hjemad før både negle, ansigt og tøj er svinet til.

Den moderne mand er et begreb, der beskriver en mand som går op i sit udseende og sin personlige stil. Man kan sagtens matche en fed og perfekt frisure med et par overalls eller et stort dykkerur med det pressefoldede jakkesæt.

Den moderne mand går op i tøjstil, frisure, accessoires, duft og udstråling. Derudover fylder personlig pleje meget i hans hverdag. Dette begreb er så nyt i mandeverdenen, at der stadig findes mange fordomme omkring dét at være en moderne mand. Dog skal man ikke skære alle over én kam, ikke alle moderne mænd er homoseksuelle og ikke alle homoseksuelle kan beskrives som moderne mænd.

mænd fashion

Tricket om personlig pleje – mange gør det, bør du?

Langt de fleste mænd har stået og luret på deres kærester og koner mens de smukkeserer sig foran spejlet. Og det gibber i langt de fleste mænd, så snart der bare snakkes om at pincetten skal hives frem. Dette er dog en trend, der har sat sig fast hos mange danske mænd.

Det er naturligvis de færreste mænd, der frivilligt går ud og investerer i en god pincet til at klare øjenbrynene med, således at disse ikke fremstår som to tjørnebuske midt i ansigtet. Dog er det blevet populært for især mænd tilhørende businessklassen at besøge skønhedssaloner.

Det er ingen skam at få trimmet øjenbrynene. Tværtimod er det noget, der kan få selv den mest stædige kvinde på arbejdspladsen til at dreje hovedet og beundre dig en ekstra gang. Mange mænd bruger dog stadig barberskraberen til lige at fjerne det berygtede monobryn – stop det og prøv en behandling i dag!

Skid hul i normer og trends – skab dine egne

Der er ikke noget værre, end at man møder op på arbejde, til møde eller endda fest i noget kluns, som man ikke føler sig tilpas i. For nogle mænd kan det derfor være en fordel, at man i stedet for at følge de moderne trends, skaber sine egne.

Der kan være mange måder at skabe sin egen stil på. Det første man skal gøre er at rende traditionerne et vist sted. Det handler om at åbne tøjskabet og tage dét på, som man har lyst til – uanset om det matcher eller ej.

For mange mænd sker det desværre ofte, at de styres gennem deres kærester og koner til en bestemt tøj- og levestil. Men helt ærligt; hvor mange mænd gider spise salat med kylling hver eneste dag og gå i finde skjorter, der aldrig må blive beskidte? Nej vel.

Rigtige mænd skal have lov at iføre sig de hullede knickers bukser, deres T-shirt med rockband-logo og stå med en vaskeægte bajer i hånden mens de griller røde bøffer. Sådan lyder stereotypen i hvert fald – men skaber man sin egen stil er det også okay at skifte band-trøjen ud med en lyserød polo, eller bøffen ud med et stykke laks.