Et nyt år kan være den oplagte anledning til at indfri drømme og gøre alvor af de tanker, som du længe har gjort dig overvejelser omkring.
I en hektisk hverdag med familie og arbejde kan det for mange være et ønske at skabe mere tid og rum til én selv. Dette kan være med til at skabe ekstra overskud og energi til alle dine andre aktiviteter og forpligtelser.
Dog kan det være svært selv at finde en ny hobby, som du kan bruge tid og fordybelse på.
Herunder finder du en række spændende og udfordrende bud på aktiviteter, som du kan prøve kræfter med i 2019.
Hobbyer til mænd
Den helt store fordel omkring fritidsaktiviteter er bredden af muligheder og aktiviteter, som du kan vælge efter ift. tidsomfang, energiniveau og ikke mindst interesseområde. Når leg og hobby forenes, skaber det motivation og mental overskud. Derfor kan det svare sig at investere i dig selv med hensyn til at fortage dig noget, som giver mening og skaber glæde for dig. I hobby bøger kan du findes forskellige bud på nye aktiviteter, som du kan berige din tid med.
Herunder kan du finde inspiration til at prøve en ny hobby i 2019.
Du kan både finde aktiviteter, som vil give dig tid alene til ro og fordybelse, og du kan finde aktiviteter, hvor du kan bruge energi og koble af fra hverdagen i selskab med kammerater. Det er nemlig muligt for mange af fritidsaktiviteterne at være flere om at deltage.
Du kan blandt andet vælge efter:
- Omfang af tid
- Omfang af udstyr
- Prisniveau
- Mulighed for at deltage med én eller flere kammerater
- Niveau af fysisk aktivitet
- Interesseområde
Skab smagsoplevelser med gastronomi
Du kan udvide og udvikle dine færdigheder i køkkenet ved at begynde at eksperimentere med gastronomiske aktiviteter. Denne hobby er særlig oplagt for dig, som ønsker fleksibilitet omkring din fritid, da du selv kan bestemme tidsomfang samt selv styre, hvor økonomisk omfattende de gastronomiske aktiviteter skal være.
Gastronomi handler om ikke kun om selve madlavningen men indeholder en bred vifte af interesseområder – f.eks. kendskab til sammensætning af smage, viden om råvarer og deres oprindelse mv.
Der er flere måder at skabe denne fritidsbeskæftigelse på. Du kan lade det være dit eget projekt (som kommer familie og gæster til gavn), eller du kan skabe en madklub med f.eks. kammerater, så I har denne aktivitet at mødes om og gå op i sammen.
I kan få oplevelser gennem diverse madkurser, som afholdes på forskellige restauranter og spisesteder. Her kan du eller I selv bestemme, hvilke temaer foredraget skal omhandle om.
Helheden omkring gastronomi indeholder også desuden også kendskab til drikkevarer, som matcher madens kvalitet og smag.
Derfor kan denne beskæftigelse være særlig oplagt for dig, som i forvejen går op i vin.
Udvikl dine kreative færdigheder med fotografering
Fotografering er den mere eksklusive hobby for dig, som går op i at udvikle dine kreative evner og nyder fordybelsen i at arbejde med en opgave på flere måder for at eksperimentere med udtryk, lys og motiv.
Et spejlreflekskamera vil være det uundværlige redskab i denne forbindelse, som er en engangsinvestering, der vil gøre det muligt for dig at bruge utallige timer i f.eks. naturen på jagt efter det rigtige motiv.
Fotografering er en personlig beskæftigelse men kan sagtens blive tilbragt i selskab med f.eks. kæreste eller børn, når i er sammen. Du får anledning til at finde ud af, hvad du særligt har evner for – om det er natur- og landskabsmotiver eller at arbejde med mennesker som centrum.
De fleksible rammer omkring denne hobby samt muligheden for at dokumentere din udvikling med hensyn til fotografier gør fotografering særlig populær.
Du kan selv sætte rammen for, hvor meget tid du vil bruge samt hvor mange penge, du ønsker at bruge på din nye fritidsaktivitet.
Når du er blevet fortrolig med dit kamera og ønsker at arbejde teknisk, kan du anskaffe dig billedredigeringsprogrammer, hvor du hjemmefra kan arbejde med at forbedre og finjustere dine fotos.
Du har mange udviklingsmuligheder med denne aktivitet, da du både kan deltage på kurser samt til konkurrencer.
Oplev udendørslivet med jagt
Det går tilbage til stenalderen, at mænd har gen og passion for jagt. I dag har jagt dog ikke betydning af at sikre mad på bordet men handler derimod stadig om vigtige aspekter omkring vores natur og driften af den.
Det er blandt andet til fordel for en naturlig balance af økosystemet, at dyrebestanden af f.eks. rådyr bliver holdt nede.
Jagt kan med fordel blive en ny hobby for dig, som i forvejen interesserer dig for bæredygtighed, natur og vildtpleje. Som jæger vil du indgå i en social gruppe, som du vil tilbringe tid med.
Det er muligt at melde sig ind i en jagtklub eller jagtforening, som er placeret i forskellige byer i Danmark.
For lovligt at kunne gå på jagt i de danske skove, skal du have jagttegn, som gives efter bestået og gennemført jagtprøve, der består af såvel et praktisk og teoretisk element.
Bliver du grebet af fællesskabet og naturoplevelserne, har du mulighed for at udvikle din fritidsbeskæftigelse til riffel- eller buejagt, som du ligeledes skal på kursus i.
Danmarks Jægerforbund har knap 90.000 aktive medlemmer, som er fordel på 8 geografiske kredse landet over.
Deltag i fællesskab omkring interesse for biler
Har du ekstra benzin i blodet, og går du op i din bil, som betyder mere for dig end blot at være et transportmiddel, kan det være, dine nye hobby i 2019 skal omhandle netop biler.
Der findes forskellige klubber i Danmark for bilentusiaster, der har en bil med et bestemt mærke. Her holdes der træf i særligt sommerhalvåret, som giver dig mulighed for at dele sin passion med andre, som deler samme interesse.
Denne fritidsbeskæftigelse kan være for dig, som måske i forvejen gerne bruger ledig tid på hverdage og i weekender på konstant at forbedre og vedligeholde din bil.
Du kan selv tilpasse denne fritidsaktivitet til din tilværelse og livsstil, da du selv kan vælge, hvor aktiv du vil være. For dig som holder af hele processen omkring biler, kan du foruden træf tage på bilauktioner, hvor du kan anskaffe dig en ny bil til billige penge.
Kom i form med Cykling (racer eller MTB)
Cykling er for alvor blevet en hobby for mænd, som gerne dyrker denne sport på gruppeplan. Er du ikke blevet grebet af oplevelsen af frihed på enten racer eller MTB, kan dette oplagt blive din nye aktivitet, som samtidig har sundhedsmæssige fordele for dig.
At bruge dig selv fysisk kan være den perfekte hobby, som giver dig mulighed for at koble af fra hverdagen og få skønne naturoplevelser året rundt.
For dig som elsker naturen i alle dens udgaver, vil MTV være et oplagt valg, da du kan køre i mudder, regn, grus, skov og dermed lade adrenalinen pumpe i al slags terræn.
Er du mere til landevej og lange strækning, vil racercyklen være dit redskab.
En cykel er en investering i dig selv, din fritid (og frihed) samt sundhed. Med det aktivitetsniveau som cykling giver mulighed for, er der garanti for at komme i god form.
Derudover er cykling den oplagte aktivitet at være fælles om for en gruppe af kammerater eller gode kollegaer. I kan selv vælge rute, og I kan selv planlægge jeres tid på cyklerne. En cykelklub kan være det sociale bånd, hvor I kan lave interne konkurrencer omkring både styrke og udholdenhed.
I løbet af året afholdes der konkurrencer på fritidsplan for både racer og MTB. Dermed kan du udfordre dig selv gennem deltagelse til disse arrangementer.
Styrk kammeratskabet med golf
Golf er en alsidig sportsgren, som særligt domineres af mænd. Sporten er skræddersyet for dig, som kontant ønsker at udvikle din fysiske teknik samt styrke din mentale tilgang til pressede situationer.
Der findes over 150 golfklubber i Danmark, og det er nemt at melde sig ind i en af dem som medlem. For at kunne få lov til at spille på storbane, skal du igennem et opstartskursus, hvor du føres igennem basal golfteori, som blandt andet handler om etikette på banen.
Golf er forbundet med stor engagement for de aktive medlemmer, som ofte får en særlig tilknytning til deres klub.
I klubben findes der forskellige mindre klubber, som blandt andet baserer sig på alder og køn. Her kan du få masser af godt samvær med golf som din nye hobby i 2019.
Hvad angår udstyr kan du nemt findes brugbart og godt brugt udstyr til salg, så du ikke behøver at investere hele din formue på denne sport. I forbindelse med opstartsprøven kan du typisk låne et golfsæt med både jern og køller af den klub, du har meldt dig ind i.
Golf er stolthedens spil, hvor det langt fra kun handler om fysisk styrke. På 18 huller bliver du både presset og udfordret, og den mentale ro er afgørende for at du kan få nok point til at slå din makker.
Golf er en oplagt hobby at mødes omkring som kammerater, da I kan bruge al den tid, I vil på Driving Rance (udslagsområdet) for at finjustere teknikken og udvikle jeres sving.
Der findes både lokale og nationale golfturneringer i sommerhalvåret.
Skab projekter med en hobby i haven
Bor du i hus med have, kan haven være den oplagte men nogle gange oversete mulighed for at få dig en ny sidebeskæftigelse. Der findes et hav af muligheder for at skabe projekter i haven, som du i løbet af primært forår, sommer og efteråret kan gå og nyde din fritid med.
Det er tilfredsstillende selv at skabe sine egne projekter og være mand for at føre dem ud i livet fra ide til færdigskabt resultat.
Denne fritidsbeskæftigelse handler primært om processen med at udvikle og være kreativ. Du kan selv vælge omfanget af det haveprojekt, du vil skabe i 2019 og dermed selv bestemme omfang af tid og ressourcer samt økonomi.
Det kan være, du har drømt om at få gjort alvor af at få langt en terrasse eller skabt en urtehave. Når du vælger at gøre disse tanker til din kommende fritidsbeskæftigelse, vil motivationen være en drivkraft for dig.
Denne hobby kan være for dig, som har et hektisk arbejde, og som sætter pris på at komme hjem til rolige og indbydende, hjemlige rammer.
Arbejde i haven kan desuden være et oplagt alternativ til fitnesscentret, da du får brugt en masse fysisk energi i processen.
Hobby maling er desuden et oplagt redskab at anvende til projekter i og omkring din bolig.
Styrk din hjerne ved at lære et nyt sprog
En hobby behøver langt fra kun at handle om fysisk aktivitet med høj puls. Du kan opnå flere værdier ved at vælge en fritidsaktivitet, som styrker din hjerne og som har den positive sidegevinst at hæmme f.eks. demens.
Der er forskel på interesseområder, og for dig som i forvejen rejser meget enten af fornøjelse eller i forbindelse med arbejde, kan et nyt sprog være den oplagte aktivitet at bruge fordybet fritid på.
Der findes forskellige kurser (typisk aftenkurser), hvor du har mulighed for at få professionel undervisning i forskellige sprog, som kan have relevans for dig.
Denne hobby kombinerer det at have tid til dig selv og din interesse og samtidig nyde godt af de fordele, som kommer med at lave såkaldt ’hjernegymnastik’.
Dermed vil det at lære et nyt sprog både have positiv betydning for dig på kort og lang bane. Denne aktivitet vil komme dig til gavn på dine ferier eller i forbindelse med forretningsrejser, hvor du får lettere ved at kommunikere med lokalbefolkningen.
Sprogkurser kan være for dig, som holder af at møde nye mennesker, og som interesserer dig for socialt samspil.
Du kan både finde aftenkurser og sprogcaféer, eller du kan vælge at benytte teknologien i form af apps til at styrke din hjerne ved at lære et nyt sprog.
Du vil møde ligesindede mennesketyper på sprogkurser, hvor I kan få sjov og underholdning ved sammen at prøve kræfter med ny udtale og sprogforståelse.
Indlægget er udarbejdet i samarbejde med Havehandel.dk
Seneste kommentarer